Terracotta krukker
I september 2016 rejste vi første gang til Kreta for at finde den pottemager, som kunne levere frostsikre terracotta-krukker. Det lykkedes! I en lille bjerglandsby mødte vi Michalis og Maria, som sammen har skabt deres eget pottemagerværksted. Her producerer han de smukkeste terracotta-krukker i mange traditionelle minoiske former. Vi fik lov at være med en hel dag og lærte om hans ovn og brændsel, vi hørte om hans processer, der sikrer den stærke hærdning og vi så, hvordan krukkerne voksede frem fra hans hænder. Michalis producerer alt fra små fade og underskåle til store smukke megakrukker, og vi håber, I vil være lige så begejstrede som vi er.