Om Farmshop Engaarden

Vi åbnede vores forretning i foråret 2016 og har siden arbejdet på at tilbyde vores kunder et stort og spændende udvalg af frostsikre krukker og lækkert boliginteriør til havelivet!

Især vores eksklusive design- og vandkrukker fra Vietnam vækker begejstring i alle have/gårdmiljøer og tilbydes i et væld af former og størrelser. Designkrukkerne er unikke hver især, de er 100% håndlavede og udmærker sig ved både farve, form og finish. Ikke to krukker er ens og de skal derfor opleves og udvælges ”live”, hvorfor vi heller ikke tilbyder vores krukker i en webshop. Vi har også opbygget en stor erfaring med at yde råd og vejledning omkring terrassen’s indretning, og vi tilbyder gerne vores service. Book eventuelt en tid udenfor åbningstid?

En vandkrukke signalerer ro og harmoni og er et stykke kunst i haven, og vi hjælper jer også gerne med alt det praktiske omkring kar, piedestal/rist og pumpe.

Farmshop Enggaarden i Kvanløse. Indehaverne Bjarne Hjort Jensen og Helle Thorup

Vores rejser

Vi besluttede fra vores begyndelse af, at det var vigtigt for os at besøge vores leverandører selv – både i Vietnam og i Grækenland. Kun med regelmæssige besøg på krukkeværkstederne kan man begynde at forstå, hvilken fantastisk proces vores håndlavede krukker gennemgår. Her er tale om gamle og stærke håndværkstraditioner, som vi altid imponeres af, og resultatet ses i vores store udvalg af frostsikre håndlavede krukker.

I vore dage er det nemt at mødes og bestille varer på nettet, men det kan aldrig gøre det ud for det fysiske besøg. Vi har lært så meget af vores rejser, og vi har udviklet venskaber, som bestyrker vores samarbejde i hverdagen.

Billedet er fra vores tur til Vietnam 2020.

 

Billedet er fra vores tur til Kreta 2017.

Butikken

Skal stuen, terrassen eller drivhuset fornyes med lidt lækkert interiør, bugner butikken også med lækre lammeskind, tæpper, puder, lamper, lanterner, lys og meget mere. Vores populære sandstenslamper findes i mange designs og størrelser og passer i næsten alle indretninger. Vi har masser af velegnede gaveidéer og udsteder gerne gavekort. Kig forbi Farmshop Enggaarden i weekend, eller ring på 28 86 98 36 for separat aftale.